Lungeemboli Del 2 – Wells Score

Sidste gang beskrev vi Lungemboli (LE) generelt og 30 dages mortaliteten hos patienter med konstateret LE. Missede du dette indlæg, kan du finde det her. Nu er vi kommet til Wells score.

Wells score:

Mange kender allerede Wells score for LE, som er hyppig anvendt til objektivt at estimere risikoen for LE hos patienten. Wells Score er præsenteret nedenfor i skemaet. Du kan med fordel gemme billedet på din telefon eller printe den ud til kittelommen som huskeseddel for Wells hvis du ønske dette.

Når man vælger at bruge Wells score, kan resultatet (antal point) tolkes på 2 forskellige måder. Der findes en 2- og 3 trins algoritme.

2-trins algoritmen beskriver:

  • LE som usandsynlig (0-4 point, ca. 12% incidens for LE)
    • Tag D-dimer – er den positiv udfør Lunge CT-Angio, er den negativ overvej at stoppe med yderligere udredning.
  • LE sandsynlig (>4 point, ca. 37.1% incidens for LE)
    • Gå direkte til CT-Angio (CTA) uden D-dimer.

 

3-trins algoritmen beskriver LE som:

  • Lav risiko for LE (0-1 point, 1.3% incidens for LE)
    • Brug PERC scoren (Se frem til et indlæg om dette på DKAUT) ELLER D-dimer til at udelukke LE
    • Er d-dimer positiv – fortsæt med CTA.
  • Moderat risiko for LE (2-6 point, 16.2% incidens for LE)
    • Tag D-dimer eller CTA
    • Er D-dimer negativ overvej at stoppe med yderligere udredning, er den positiv fortsæt med CT-angio.
  • Høj risiko for LE (>6 point, 37.5% incidens for LE)
    • Udfør CTA – Ingen D-dimer

 

Begge stratificerings modeller er anerkendte, og nogen guidelines vælger at bruge 2 trins modellen i kombination med aldersspecifik D-dimer, da man tænker at moderat risiko patienter i 3 trins modellen stadig har for høj en risiko til at blive udelukket med d-dimer alene. I den danske Nationale behandlingsvejledning på cardio.dk beskrives kun 3 trins modellen.

Forfatteren bag den anerkendte Wells score, Phil Wells, fortæller ofte, at Wells scoren misbruges, når den f.eks. bruges som screening på patienter med brystsmerter, hvor der ikke er umiddelbart klinisk mistanke til lungeemboli. Der er altså brug for en første filtrering via det kliniske blik fra klinikeren, inden man applicerer Wells, og den bør derfor ikke bruges som screenings værktøj på alle patienter uden klinisk mistanke om lungeemboli.

” Wells score er designet til de patienter, hvor der opstår mistanke om LE, efter at du har udført din kliniske vurdering og anamneseoptagelse – Glem ikke pre-test propability”

Vil du læse mere om pretest probability og clinical gestalt henviser vi til adskillige fremragende indlæg fra vores kollegaer på akutmedicineren.dk. Vi har refereret til disse indlæg under læs mere sektionen i slutningen af dette indlæg.

En anden interessant information er, at Wells scoren i sin tid blev udført på en population med høj LE incidens på næsten 30% i akutmodtagelsen. Den er dog efterfølgende blevet valideret i populationer i akutmodtagelsen med 9.5%-12% LE incidens.

Nu har du fået en forståelse for tallene bag lav-, moderat- og højrisikogrupperne inden for Wells score,. Ligeledes har du fået en forståelse for 2- og 3-trins modellen med Wells og til sidst og ikke mindst at brugen af Wells score forudsiger at den kliniske mistanke om LE er tilstede.

Der findes dog andre risiko stratificering metoder, man kan anvende. Én som netop tager hensyn til, at man ikke behøver få den kliniske mistanke om LE, kan du læse om næste gang vi udgiver på DKAKUT.

 

Læs mere:

 

Citer denne artikel som:
Larshan Perinpam, Lungeemboli del 2 – Wells Score , DKAKUT Blog, 3rd Oct. 2020. Available at: “https://dkakut.dk/lungeemboli-del-2-wells-score/”

Peer Reviewed af:
Ander Jørgensen MD.

Default image
Larshan Perinpam
Articles: 15

Leave a Reply