EKGet er en hyppig og vigtig undersøgelse, man som akutmediciner bliver præsenteret for, hver eneste dag. Evnen til at kunne foretage diagnostik ud fra EKG er derfor en helt central kompetence at beherske indenfor det akutmedicinske felt. EKG kan have, stor potentiel betydning for patienternes outcome.
Dette indlæg har til formål at give tips og tricks til, hvordan du i en travl klinisk hverdag, stadig kan vedligeholde og udbygge dine evner til at tolke EKG. I del 2 som bliver udgibvet senere på DKAKUT vil vi se på, hvordan du via specifikke bøger, hjemmesider, blogs og meget andet kan indsamle endnu mere viden. Vi håber desuden at du ligeledes vil føle dig inspireret til at vedligeholde dine kollegaers evner efter du har læst dette indlæg.
Første del handler om forskellige metoder og strategier, som vi på DKAKUT selv benytter/planlægger at benytte fremadrettet. Anden del af indlægget indeholder en liste over konkrete medier, som vi er vilde med. Vi understreger, at vi på DKAKUT ikke modtager betaling eller anden form for støtte fra de i artiklen nævnte bøger og hjemmesider.
Learning by doing
Der bliver taget uendeligt mange EKGer hver eneste dag i akutafdelingen. Du svømmer reelt i god læring samt mulighed for vedligehold af tidligere læring.
EKG er en stor del viden, men også en portion mønstergenkendelse. Mønstergenkendelse opnås ved vedholdende og repetitiv træning. Vi har følgende råd:
(1)
Se så mange EKGer som muligt, HVER dag. – Sæt evt. et konkret mål med minimum antal EKGer du skal se
(2)
Gør det til en vane at gennemgå alle EKG’er du ser, systematisk efter din favorit metode, så du oparbejder struktur.
(3)
Se EKG’er fra så mange forskellige typer af patienter som muligt. Du snævre din læring ind, hvis du kun kigger på brystsmerte og synkopepatiente
(4)
Følg op på patienter fra tidligere vagter, så du kan se om dine antagelser stemte overens med den videre udredning.
(5)
Gem interessante EKG’er med karakteristiske patologimønstre og brug dem til at repeterer din viden i ny og næ. Skriv diagnose og kort sygehistorie på bagsiden, så du kan huske, hvad det drejer sig om. Selvfølgelig under hensyntagen til datasikkerhed og patientanonymitet. Disse EKG’er er også fremragende til undervisningsbrug.
(6)
Hvis der bliver gennemgået interessante patienter på jeres morgenkonference, så opfordre til, at I også gennemgår EKG’et i plenum.
Learning by teaching
Man siger, at den bedste måde at lære noget på er at lære fra sig. Det afhænger nok af, hvem man er, men læringssituation giver rig mulighed for et sammenspil mellem flere personer og derved rig mulighed for udvikling.
Akutafdelingerne er fulde af studerende og uddannelseslæger, så der er altid mange viden søgende mennesker på arbejde.
Det er dog vigtigt at huske, at læring ikke kun går fra den ældre til den yngre men fra den der vil fortælle, til den der vil lytte.
Nedenstående er forskellige metoder til at bringe mere EKG-læring ind i din afdeling. Vi drømmer om en verden, hvor alle tiltagene kører samtidigt, men virkeligheden er nok, at du skal udvælge nogle stykker, som virker bedst hos dig, så dine kollegaer ikke for EKG-betinget kvalme efter et par dage.
(1)
Skab en læringssituation ud af alle EKG’er du bliver spurgt om hjælp til at tolke. Ingen skal få lov til at slippe med ”… hmm, det ser normalt ud”.
(2)
Vis EKG’er til andre. Når du finder noget spændende, så fortæl det, til alle dem der gider at lytte. Vis 3. grads AV-blok og deltatakker frem, som var de trofæer fra OL, og vær åben og entusiastisk, når dine kollegaer gør det samme.
(3)
Sæt EKG på skemaet til jeres morgenundervisning.
(4)
Lav ”dagens EKG”/”Ugens EKG” på samme måde, som der på mange afdelinger er ”dagens case”.
(5)
Mange korte sessioner er bedre end få lange. Det er de færreste mennesker, der med stor entusiasme kan side og høre om PR morfologi i 45 minutter. Derimod er en kort case eller en fokuseret gennemgang af et aktuelt emne altid velkommen.
(6)
Lav en tavle/en bakke/en skuffe hvor I lægger interessante EKG’er med en kort case beskrivelse. På den måde kan folk, der ikke lige var på job, den dag du fandt en epsilontak, stadig få glæde af din opdagelse.
(7)
Send lærerige (og naturligvis anonymiserede) EKG’er via den interne (og sikrede) mail til dine kollegaer. Skriv en ultrakort case og list 3 hovedpointer op til slut. Interesserede kollegaer kan så skrive kommentarer, og de mere ignorante typer kan sende mailen til SPAM-postkassen.
(8)
Husk det basale. Vi drukner hurtigt i interessante fund på EKG’er, og som underviser kan man godt føle et pres mod at fremvise spændende ting. Men det er i endnu højere grad vigtigt at vedligeholde de basale kundskaber, der fylder 98 % af vores tid. Vær derfor ikke for fin til at tage en inverteret T-tak eller et lidt forlænget PR-interval op til diskussion i ny og næ.
(9)
Brug jeres journal club. Tag en artikel om et EKG baseret emne op til jeres næste journal club. Kombinationen af evidens og EKG, evt. kombineret med god mad og hyggeligt samvær med kollegaerne, er flere gode ting på en gang, end selv et kinder æg kan rumme. Hvis jeres afdeling ikke har en journal club er det ingen undskyldning. Så starter I bare en op i dag. I kan evt. finde inspiration til diverse artikler via DKAKUT hvor med mellemrum har publiceret forskellige artikler som har været gennemgået på vores egen journal club i akutafdelingen Herning– Du finder artikel samlingen ved at klikke her.
Lær af andre
Vi skal ikke kunne afvise, at der findes mennesker, der ved alt om EKG-tolkning, og derfor ikke kan lære mere om emnet. Men for alle os andre gælder, at der altid er nogen med en større erfaring eller viden end os. Det er fantastisk, for så er der altid nogen, som vi kan bruge til at udvikle vores kundskaber med. Vi mener på DKAKUT, at vi i akutafdelingerne bør være eksperter i at tolke EKG’er, men da vi også skal kunne kigge på CT scanninger af tarme, kende resistensmønstret for de 15 mest almindelige bakterier i DK, udfører en perfekt knæundersøgelse samt ca. 10.000 andre kundskaber, så erkender vi blankt, at andre specialer meget vel kan have en noget mere specialiseret viden om EKG end os.
Derfor skammer vi os ikke over at spørge andre.
(1)
Spørg Når du alligevel er ved at overleverer en patient til kardiologerne, kunne du jo lige liste et spørgsmål ind. Dette virker en anelse mindre akavet, hvis spørgsmålet faktisk har relevans i forhold til den pågældende situation. Det kan virke en anelse mærkeligt, når nogen, der er ved at rapporterer om en ustabil angina patient pludselig stiller spørgsmål angående EKG-forandringer ved Brugada syndrom. Husk at dine kollegaer kan have andre ting på programmet, end at sludre med dig, så udvis forståelse for eventuelle afvisninger.
(2)
Få eksperter til at komme og undervise jer i EKG på jeres morgenundervisning. Husk at lægge op til undervisning, der er relevant for jeres afdeling.
(3)
Optræn en ekspert. Udpeg en på afdelingen, der har interesse for EKG-viden. Smid kurser, fokuserede kliniske ophold og udviklingstid efter personen og brug hans/hendes erhvervede kompetencer til at udvikle hele afdelingens viden.
(4)
Tag på kursus. Det er stimulerende at sidde med en gruppe af folk, der faktisk har betalt og rejst for at lære noget om et emne. Desuden kunne det tænkes, at underviserne (der jo oftest får løn for at holde deres viden ved lige og for at formidle denne viden pædagogisk), kan lære dig noget nyt.
Lær af hjemmestudier (eller ”jeg-har-lige-10-minutter-hvor-jeg-ikke-skal-noget-på-jobbet-studier”)
Der findes en uudtømmelig mængde af viden i bøger og på internettet. Vi kan ikke skrive om dem alle, men overvej følgende:
(1)
Læs bøger… Ja man tror det er løgn, men de findes stadigvæk. EKG-viden udvikler sig hele tiden, så bøger bliver selvfølgelig forældede med tiden, men meget af det basale er ikke i samme grad foranderligt, og kan derfor med nogen sikkerhed læres via bøger. Desuden er bøgerne pæne på en bogreol. Oftest findes de også i en E-form, hvis du heller vil have krimier stående på hylderne.
(2)
Læs blogs på nettet. Her er vi ude i noget lidt mere moderne, men eftersom du sidder og læser dette, er det ikke helt ukendt for dig. Der findes megen god viden, som vi gennemgår lige om lidt, og blogs og hjemmesider er ofte gode til at tage nye og spændende emner op. Free open accec Meducation (FOAM) er kommet for at blive, men husk din kritiske sans. Det er ikke alt, der skinner på nettet, der er lavet af guld.
(3)
Brug EKG-quizzer. Genialiteten i denne form for læring kan ikke understreges nok. Du træner mønstergenkendelse, du kobler EKG kompetencer med klinisk relevans og du får chancen for at se eksotiske EKGer i en relevant sammenhæng. Hvis du ikke har tid til andet, så prioriter quizzerne.
(4)
Youtube. Grin bare, men der er virkelig mange dygtige mennesker (og desværre også nogle tosser), der har lagt materiale ud på streamingtjenesten. Det er en artikel for sig selv at gennemgå, men find de bedste videoer og gem dem, så du kan kigge på dem i rolige stunder, når du lige vil have repeteret noget.
(5)
Hør podcast. Indrømmet, EKG-tolkning er en temmelig visuel ting, så at høre podcast om emnet kan lyde lidt kontraintuitivt. Når det er sagt, så findes der ganske meget godt materiale derude på podcastform, som meget pædagogisk beskriver vigtige emner. Vi lister nogen op i næste del af indlægget. Desuden er der tidspunkter, hvor det er sikrere at lytte til en podcast end at læse en bog. F.eks. når du kører bil.
Der findes en massiv mængde af litteratur om EKG tolkning på nettet som man kan benytte sig af for at vedligeholde sine egenskaber. Vi vil i den nærmeste fremtid publicer en EKG- Del 2 her på DKAKUT. Her vil vi publicere en liste med adskillige kilder som vi bruger til at vedligeholde vores EKG kundskaber med, samt fordele og ulemper forde enkelte
Har i andre metoder som i benytter jer af til vedligeholdelse af EKG kundskaberne i afdelingen så skriv endelig i kommentarfeltet nedenunder.
Citer denne artikel som:
Anders Jørgensen, “EKG – Vedligehold og udbyg dine evner i en travl klinisk hverdag – Del 1”, DKAKUT Blog, 1. juni, 2020. Available at: https://dkakut.dk/ekg-daglig-klinisk-hverdag-del-1/
Peer Reviewed af:
Larshan Perinpam MD
