At kunne tyde, hvorvidt der er P-takker eller ej, kan være en vigtig del af EKG tolkningen. Differentieringen mellem forskellige typer af arytmier beror til tider på, om der er definerbarer P-takker, deres placering og deres indbyrdes forhold til QRS komplekserne og hinanden.
Alle har vi nok stået med et EKG i hånden og spekuleret på, om de forskellige uregerlige buler var P-takker, støj eller indbildning. Gennem tiden er der udviklet flere metoder til at demaskerer P-takkerne. Et eksempel er eosophagus EKG’et, hvor patienten sluger en probe med en EKG elektrode. Andre gange giver vi adenosin for at se, om en midlertidig komplet AV-blokkering giver svaret. Begge metoder er ganske effektive, men er også forbundet med et vist ubehag for patienten og en betydeligt ekstraarbejde for personalet i akutafdelingen.
Derfor vil vi gerne slå et slag for Lewis EKG’et eller Lewisafledningen som det også kaldes. Metoden er noninvasiv, ufarlig, billig og let at tolke.
Sir Thomas Lewis foreslog i 1913 en alternativ elektrodeplacering, der havde det formål at fremhæve P-takkerne. Han forslog at flytte elektroderne, således at højre arms elektrode flyttedes ind over manubrium, venstre arms elektrode flyttedes til IC 5 ved højre sternalrand og venstre bens elektrode flyttedes til den nedre ribbenskurvatur på højre side. På denne måde opnår man en afledning, hvor særligt standard afledning 1 fremhæver den atriale aktivitet og dermed potentielle P-takker.
Lewisafledningen sikrer ikke, at du ser P-takkerne, selvom de er der, men det er en let, smertefri og billig måde, at komme nærmere en diagnose. Hvis den fejler, kan man fortsat gå videre med øvrige tiltag. Metoden kan bruges ved såvel supraventrikulære og ventrikulære arytmier.
På DKAKUT har vi følgende råd, til at optimere din P-taks jagt i akutafdelingen:
- Grundighed ved EKG optagelsen. Et rystet og uroligt EKG optaget i hast og jag gør P-taksdiagnostik ekstra besværligt. Der sker ofte mange ting omkring patienten på en gang i den akutte fase, men vi skal prioriterer at løse de enkelte opgaver bedst muligt. Ikke hurtigst muligt.
- Kør EKG’et med dobbelt hastighed. På den måde bliver aller intervaller dobbelt så lange og særligt ved takyarytmierne, kan det være en stor hjælp.
- Grundighed ved EKG gennemgangen. Ligesom optagelsen af EKG’et kræver grundighed, er man også nød til at være systematisk og grundig, når man tolker på EKG’et. Få kigget alle afledningerne igennem (det er ikke altid V2 er den bedste afledning til at se P-takker) og giv dig tid til at spotte retrograde P-takker og enkeltstående P-takker, der ikke er fulgt af et QRS kompleks.
- Brug Lewis afledningerne.
Hvis du vil se eksempler på Lewis EKG’et i funktion, så har Dr. Smith adskillige eksempler på sin blog, der forøvrigt er ganske gratis at benytte.
Kilder:
- www.ahajournals.org/doi/pdf/10.1161/CIRCULATIONAHA.109.852053
- Comparison of standard and Lewis ECG in detection of atrioventricular dissociation in patients with wide QRS tachycardia, Aksu, Uğur et al., International Journal of Cardiology, Volume 225, 4 – 8
- Lewis T. Clinical electrocardiography. fifth ed. Shaw and Sons; London, UK: 1931. Auricular fibrillation.
Post Peer Reviewed af: Larshan Perinpam, MD
Citer denne artikel som: Anders Jørgensen, “Lewis EKG”, DKAKUT Blog, august 16, 2019. Available at:http://https://dkakut.dk/lewis-ekg/
