SMACC Sydney 2019 – Dag 2

SCIENCE AND INNOVATION: FROM THINK TANK TO DO TANK – MAKING GREAT IDEAS HAPPEN

Brand based productivity – Phil Dobson

Hvordan øger vi effektiviteten af det vi laver?

Være mere dirigerende end reaktiv. Prioritering, energi og fokus er 3 kerne elementer indenfor effektivitet. Prioriter mere effektivt = skift fra at være opgaveorienteret til at være mere resultatorienteret. Tænk på, hvor du er om 3 måneder?1 år? 5 år?

80/20 reglen: 80% af din aktivitet medfører 20% af dine resultater og 20% af din aktivitet medfører 80% af dine resultater. Hav derfor fokus på de 20% af din aktivitet!

Energi vs Fokus: Mestre din energi og din fokus. Det er vejen til produktivitet. Din mentale energi er højest klokken 9-12 om morgenen. Brug den derfor ikke på kun at sende e-mails. TIP– Start de første 60 min af din dag på en ikke reaktiv måde.

Attention: Brug 20 min på at restituer. Brug 1 time på arbejdet og 20 min på at restituere – indfør dette i løbet af dagen. Sluk alle de notifikationer, der ikke er essentielle på din mobil. De ødelægger din restitution.

Brug din energi klogt. Din hjerne kan bruges 3 tmer om dagen, brug dem optimalt. Mestre din fokus. Fokus er det bedste og største man kan mestre og give til andre. Sidst med ikke mindst, prioriter ved brug af 80/20 reglen.

BEDSIDE CRITICAL CARE

How to kill an Asthmatic – Haney Mallemat

Være opmærksom på breathstacking som kan slå pt. Ihjel. Det svarer til at fjerne den pause, der ligger mellem dine vejtrækninger, skipper du den og trækker vejret konstant bliver det hårdt.
HELIOX – er en gas med mindre massefylde, som gør det nemmere at få lufen ned i alveolerne.
Når der kommer en pt. med svær astma, bange, trækker ikke vejret med den naturlige pause(breath stacking), er det farligt. Giv dem noget at blive beroliget på så tidligt som muligt, så du forebygger breath stacking.
NIV, er kontroversielt, men det hjælper med at få musklerne til at slappe af, så du kan holde patientenkørende længere.
Intuber aldrig med mindre du absolut ikke har andet du kan gøre. Det er sidste udvej. Herefter post-intuberings medicin, indstille din respirator osv.
Har du en pt. med astma, som går i hjertestop husk følgende udover ACLS:
- Tag pt. af ventilationen!
- Tryk forsigtigt på brystkassen
- Tjek for obstruktion eller pneumothroax – Hyppige årsager til hjertestop specielt ved astma!
- Start hjerte lunge redning

Thinking beyond bleeding – Caroline Leech

Traume + hypotension er ikke altid lig med blødning.
Pas på med dine diagnoser inden du har undersøgt pt.
Vær opmærksom på din differentiel diagnostik.
Hvordan pt. præsenteres i akutmodtagelsen kan hurtigt få dig til at forudsætte en diagnose og herefter er det nemt at blive blind for resten – Fokuseringsfejl!
HUSK, at diagnosen ved traume IKKE ALTID er blødning. Vær skeptisk og vær åben for mulige andre diagnoser.

Uncertainty at the center of sepsis – Hallie Prescott

Antibiotika (AB) ved sepsis er kritisk, men der er ligeledes studier, som viser ingen difference på mortaliteten på trods af patienten får AB tidligere. Hvad skal vi så regne med? Artiklerne er alle fra JAMA og LANCET, velrenommerede tidsskrifter, men hvad er sandheden? Hvad skal jeg som læge gå efter?
Se på populationen, der undersøges på i de forskellige AB studier og sepsis. Her ligger svaret til, hvorfor du nogle gange ser effekt og andre gange ikke. Du skal stille dig selv spørgsmål som hvor syg er populationen der undersøges i studierne? – dette er et af hovedargumenterne for hvor netop vores guideline for sepsis bør være risiko stratificeret frem for kun 2 kategorier, enten sepsis eller ikke sepsis.
Eksempel 1: Pt. er medtaget + infektiøs = AB indenfor 1 time – Korrekt!
Eksempel 2: Pt. er ikke så syg + muligvis inficeret = vi ved ikke helt endnu om pt. bliver septisk, nogen af dem vil udvikle sig til sepsis andre vil lindres af sig selv. Tid til første AB? Første AB behøver ikke være indenfor den 1. time. Få pt. undersøgt og start op herefter.
Husk, at det er pt. med svær infektionssygdom og meget påvirket af deres infektion ,hvor AB er essentiel indenfor 1 time.
Vores guideline bør være en mere risiko baseret guideline, som tager højde for høj- og lav risiko for vores pt. og herefter dens behandling.
Læs mere om konceptet i artiklen udgivet på området her: https://www.atsjournals.org/doi/abs/10.1513/AnnalsATS.201809-646PS

The greatest fluid debate – Poul Young, Todd Rice and John Myburgh

Vi har en patient med septisk shock, hvad gør vi i forhold til følgende:

Bolus væske:Kræver dette et ekko?
- Nej, men der kan være situationer, hvor det giver info, men hvilken info får du som du ikke kunne se klinisk?
Type af væske:Balanceret krystalloider vs. 0.9% Saline vs. kolloid?
- ser ingen studier, hvor Saline er bedre end balanceret krystalloider. Der findes endnu ikke studier, som fremhæver det ene frem for det andet, når vi taler om krystalloider eller Saline. Men vi har studier som viser at den ene ikke er dårligere end den anden! – Vigtig forskel!
Væske mængde på 30 ml. pr. kg:Vi har ingen guideline, der understøtter dette, forsøg i stedet med at monitorere pt. og behandle herefter.
Tag væsken ned tidligere fra patienten. Tiden gør patienterne bedre. Væske er medicin, brug ikke syntetiske kolloider.

LEARNING AND CULTURE: AT THE COALFACE

The power of peer review – Simon Carley

Peer review: Hvordan ved du, om du er god til det du laver?
Metode: Er Peer Review af en aktuel case måske vejen frem?
Udvikling: Hvordan sikrer du dig, at du konstant udvikler dig?
Implementering: Hvad gør du for at få det du har lært på konferenen eller kurset implementeret?
Tid: Hvor tit har du fået feedback af en kollega på din behandling, når du er over 50 år? Kan man ikke blive bedre efter, at man er blevet 50 år? Eller hvorfor har vi denne tendens til at tænke, at feedback kun er for yngre og ikke senior læger?
Er du overbevist? Er du klar til at lære mere?
- Mange mener, at de kender dem selv godt, men gør de? Vi betragter os selv som vi tror vi vil ses, men vi ved det primært ikke før vi har set os selv udefra og har været vurderet.
- Er vi ikke biased til at kunne vurdere os selv? Mange kender os – Peer Review er en metode til at vurdere os selv – uanset alder, tid og situation.
Tænk på den verdenskendte tennis spiller Roger Federe, hvordan blev han bedre? Hvordan blev han så god til tennis? Det gjorde han ved at få andre til at kigge på ham, vurdere ham, modtage feedback og lære fra det.
Vi skal gøre det samme som klinikere, hvis vi ønsker at mestre det vi gør.